Søg på Google
 
 
 
Du er her:  FORÅR FORSIDE > PÅSKE > FORTÆLLING: GUDS RETFÆRDIGHED
 
 










   Sol til Påske, Pinse og Forår  TANKER ... EN FORTÆLLING  Sol til Påske, Pinse og Forår    
              GUDS RETFÆRDIGHED

 

2. Kor.5,21: ”Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.”

 

Ved verdens ende var der billioner af mennesker spredt på en stor slette foran Guds trone. Nogle grupper oppe foran talte hidsigt:

”Hvordan kan Gud dømme os?” ”Hvordan kan han kende vore lidelser?” snerrede en brunette. Hun smøgede et ærme op for at vise et tatoveret mærke fra en nazistisk koncentrationslejr. ”Vi udholdt terror, slag, tortur og død!”

I en anden gruppe tog en sort mand sin skjortekrave til side: ”Hvad med dette?” spurgte han og viste et grimt brandsår, ”lynchet ikke for en kriminel handling, men for at være sort!” ”Vi er blevet kvalt i slaveskibe, taget bort fra vore elskede, vi har slidt, indtil døden gav os friheden.”

 

Spredt ud over sletten var der hundredvis af sådanne grupper. Hver eneste havde en klage mod Gud for al den ondskab og lidelse, Han havde tilladt i verden. Hvor var Gud dog heldig, at han kunne bo i Himlen, hvor alt var lyst og dejligt, og hvor der ikke var nogen gråd, ingen frygt, intet had. Hvad vidste Gud i grunden om, hvad mennesket var blevet tvungent til at udholde i denne verden? ”Når alt kommer til alt, så lever Gud et godt beskyttet liv,” sagde de.

 

Derefter udsendte hver gruppe en leder valgt i forhold til hvem, der havde lidt mest. Det var en jøde, en sort, en spedalsk, en født uden for ægteskab, og en fra sibirsk slavelejr. Midt på sletten rådførte de sig med hinanden. Til sidst var de parate til at fremlægge deres sag. Den var helt enkel: Før Gud er egnet til at blive dommer, må han udholde det, vi har udholdt. Deres beslutning gik ud på, at Gud ”skulle dømmes til at leve på jorden – som et menneske!”

 

Men på grund af, at Han var Gud, satte de bestemte sikkerhedsforanstaltninger for at være sikre på, at Han ikke kunne bruge sin guddommelige kraft til at hjælpe sig selv:

Lad ham blive født som jøde.

Lad troværdigheden af Hans fødsel blive betvivlet, så ingen kan vide, hvem der virkelig er hans far.

Lad Ham forsvare en sag, der er retfærdig, men så radikal, at den bringer had og fordømmelse over ham.

Lad ham prøve at udstå, hvad ingen mand nogensinde har set, smagt, hørt eller lugtet.

Lad Ham prøve at sætte Gud i forbindelse med mennesket.

Lad ham prøve at blive forrådt af sine kæreste venner.

Lad ham blive anklaget for falske beskyldninger, prøvet foran en partisk ret og kendt skyldig af en fej dommer.

Lad Ham se, hvad det vil sige at være frygtelig alene og fuldstændig svigtet af alt levende.

Lad Ham blive torteret, og lad ham dø!

Lad ham dø den mest ydmygende død – sammen med virkelige røvere!

 

Mens hver leder fremkom med sin del af dommen, steg der et stort bifaldsbrus op fra menneskeflokken. Da den sidste havde afsluttet med at afgive sin del af dommen, blev der dyb stilhed.

 

Ingen sagde et ord mere………   Ingen rørte sig…… For pludselig vidste alle…….

 

.... Gud havde allerede afsonet sin straf

 

Kærlig hilsen - og Guds fred

Gert Grube - www.dagens-ord.bibelland.dk

 


 
 
FORSIDENANIMATIONERCLIPARTEVENTYRFERIEFOTOPÅSKEPINSEPENGESØG og FIND
 








eXTReMe Tracker