Søg på Google
 
 
 
Du er her:  FORÅR FORSIDE > PÅSKE > LANGFREDAG (1)
 
 










   Sol til Påske, Pinse og Forår  ANDAGT LANGFREDAG  Sol til Påske, Pinse og Forår    

Hvilket offer, hvilken kærlighed

 

Ef. 5,2: ”Ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft."

Aldrig før eller siden i verdenshistorien har én enkelt person udført en så betydningfuld og selvofrende handling, med så stor en virkning - for så mange!

 

Paulus formår her med få ord at male Kristus for vort blik. Det var ”FOR OS” han gjorde det alt sammen. Han elskede os og gav sig selv hen for os. To gange får Paulus sagt det, at det var ”FOR OS” han ydmygede sig selv og gik i døden. Hvilket offer, hvilken kærlighed!

 

Læserne af Dagens Ord vil efterhånden være bekendt med, at ét af mine yndlingsafsnit er Mark.15,1-5. Det er et afsnit, jeg vender tilbage til igen og igen, enten i tankerne eller ved læsning. I dette korte afsnit rulles hele verdenshistoriens største drama op for vore øjne. Jeg vil lige igen kort referere det.

 

Det er langfredag morgen og Jesus ved, hvad han skal igennem denne dag. Han skal bringe Gud et offer. Han skal som Guds lam lægge sig på alteret og lade sit blod gælde som betalingsmiddel for alle mennesker til alle tider. Også i dag.

 

Jesus har natten igennem opholdt sig i et fangehul, og tidligt om morgenen henter man ham for endnu engang at overdænge ham med anklager. For en sikkerheds skyld binder man ham. Og så begynder forhøret, som bliver overværet af landshøvdingen Pontius Pilatus. Han kan åbenbart se, at ypperstepræsterne, de ældste og de skriftkloge får for meget taletid, så han vil lige hjælpe Jesus med at få et ord indført. Vi tager selve teksten.

 

”Pilatus spurgte ham igen: ´Svarer du slet ingenting? Hør, hvor meget de anklager dig for!´ Men Jesus svarede ikke et ord mere, så Pilatus undrede sig”

 

Se, her er drama. To fronter står overfor hinanden. Den romerske magt og den guddommelige magt. Selvfølgelig kunne Jesus have forsvaret sig, han havde jo ordet i sin magt.

 

Han kunne prædike fra bjergene, han kunne undervise store skarer og han kunne skælde kræmmere ud foran Templet, men her tier han? Hvorfor mon?

 

Jo, han ved, han står i dit og mit sted og senere skal hænge på et kors i vores sted. Og her behøves intet forsvar. For sagen blev afgjort aftenen før i Getsemane Have, da Jesus sagde sit fantastiske: ”Ikke min vilje, men din, Herre”. Åh, måtte det være vor bøn livet igennem.

 

Se, Pontius Pilatus kendte intet til Getsemanekampen, men det gør vi. Lad os endnu engang takke stedfortræderen Jesus for hans kæmpeindsats for vore sjæle.

 

Et eksempel fra nyere tid:

 

En nonne ved navn Moder Elisabeth endte i koncentrationslejren Ravensbrück, fordi hun hjalp frihedskæmpere. I lejren møder hun en ung kvinde ved navn Lucé, som har været aktiv i modstandskampen og nu er stærkt nedbrudt af timelange forhør og tortur; og angst for at dø.

 

Af og til bliver nogle hentet og kørt bort midt om natten; ingen ved hvorhen eller med henblik på hvad. Natten til den 26. marts 1944 råber gestapoofficeren navnet Lucé ned gennem barakken. Der følger en dyb tavshed og dernæst fortvivlet gråd. Han har hverken foto eller signalement, kan heller ikke se ret meget i mørket.

 

Da træder en midaldrende kvinde, Moder Elisabeth, frem foran ham med ordene Lucé, det er mig! Og hun bliver kørt bort i lastvognen, der venter udenfor. Hvilket offer!

 

Et lille glimt af det, Jesus gjorde for os. Han gik i vores sted. Vi var skyldige, men han tog al verdens skyld på sig for at redde os ud af mørkets favntag. Tak og lov. Læs selv Mark. 15,1-5.

 
 
FORSIDENANIMATIONERCLIPARTEVENTYRFERIEFOTOPÅSKEPINSEPENGESØG og FIND
 








eXTReMe Tracker