Søg på Google
 
 
 
Du er her:  FORÅR FORSIDE > PINSE > VEJEN TIL HIMLEN
 
 










Du kan klikke billedet større

Vejen til Himlen. Er du på rette vej ?

Kender du vejen, sandheden og livet ?

 

Fil. 4,19: ”Så skal da min Gud, rig som han er, herligt i Kristus Jesus, fuldt ud give jer alt, hvad I trænger til.”

 

Igen et af de store løfter. Denne gang er det fra Filipperbrevet, også kaldet glædens brev, skrevet af apostlen Paulus. Han bruger her den store pensel og får igennem det skrevne ord givet os et budskab, vi aldrig må glemme. Vi kan inddele løftet i fire hovedpunkter.

 

1) Rig som han er

Gud er rig. Det er godt igen at blive gjort opmærksom på, at vi har en rig Gud. Rig på kærlighed og rig på trofasthed. Rig på skaberglæde. En hurtig gennemlæsning af 1. Mosebogs skabelsesberetning får os hurtigt overbevist om Guds glæde ved at skabe. Igen og igen lyder det: ”Og Gud så, at det var godt.” Han udtalte et skaberord, og det skete bare. Alt, hvad han har bestemt, vil han fuldbyrde. Og den største beslutning er vel nok at frelse sit menneske igennem sin søn.    

 

2) Herligt i Kristus Jesus

Så har vi Paulus´ andet penselstrøg: Jesu herlighed. Den ligger også som baggrund for de gaver, der skal gives. Den strålende morgenstjerne, solopgangen fra det høje, den barmhjertige ypperstepræst, den lidende tjener, den gode hyrde, verdens lys, underfuld-rådgiver, vældig Gud, evighedsfader og fredsfyrste er nogle af de benævnelser, der bliver sat på Jesus. Navnene beskriver jo i allerhøjeste grad hans herlighed og samtidig Guds, for Jesus er faderens udtrykte billede.

 

3) Fuldt ud

Der skal ikke mangle noget i løftets udførelse. ”Et godt, presset, rystet, topfuldt mål skal der gives i jeres skød”, ja, sådan beskriver evangelisten Lukas det guddommelige overflødighedshorn, som Gud er i besiddelse af. Det er overflødighedshornet, Gud stiller til rådighed, for der blev jo sagt fuldt ud, og hvad repræsenterer ”fuldt ud” bedre end et overflødighedshorn.

 

4) Alt, hvad I trænger til

Så skal vi også lige have det sidste store og farverige penselstrøg med. ”Alt, hvad I trænger til”. Gud ved, hvad vi trænger til, så vi må tro, at han formår at trække i de berømte 10.000 tråde for at række os netop det, vi behøver. Som det står hos evangelisten Mattæus 6,32: ”For efter alt dette søger hedningerne, og jeres himmelske Fader ved, at I trænger til alt dette.” Jo, Gud kender vore behov, så lad os finde hvile i, at han vil give os det, vi trænger til for at virke i hans vingård.

 

 

 
 
FORSIDENANIMATIONERCLIPARTEVENTYRFERIEFOTOPÅSKEPINSEPENGESØG og FIND
 








eXTReMe Tracker