Søg på Google
 
 
 
Du er her:  FORÅR FORSIDE > PINSE > LYT TIL ÅNDEN
 
 










Lyt til Helligånden

 

Johs.16,13: ”Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde jer.”

 

Dagens ord er sagt til disciplene i Jesu afskedstale. Et herligt ord, hvor Jesus gør opmærksom på Helligånden fantastiske egenskaber: ”Han skal herliggøre mig. Han skal tage af mit og forkynde jer det.” Så må vi for alvor lytte til Helligånden, som har noget at sige os. Tre gange siger Jesus, at ”den skal forkynde jer det”. Det må vi tage til efterretning. - Sæt Helligånden på arbejde, LÆS I BIBELEN!

 

En dag stod jeg foran Frederiksberg Rådhus og beundrede det smukke springvand. En due havde sat sig på skulderen af den ene skulptur, og det blev for mig et stærkt billede på Helligåndens tale til mennesket. Lad os lytte til Helligånden i dag og i morgen og de kommende dage.

 

Lad os bede:

 

Du gode Helligånd,

åben du sind og hjerter,

så der bliver plads til dig.

Du er jo værd at byde velkommen,

for du sætter fokus på Jesus

og er det bedste immunforsvar

mod bitterhed og sårethed.

 

Send en ild blandt dem,

der er optaget af denne verden.

Lad dem mærke,

at din ånd er noget andet

end tidens ånd.

Helligånd, blæs på dem,

så de bliver fyldt med

lov og pris og tak,

og læg du et vidnesbyrd på deres læber,

så det kan mærkes,

at de har haft et møde med dig.

 

Amen.

 

 

 

Kærlig hilsen - og Guds fred

Gert Grube - www.dagens-ord.bibelland.dk

 

 
 
FORSIDENANIMATIONERCLIPARTEVENTYRFERIEFOTOPÅSKEPINSEPENGESØG og FIND
 








eXTReMe Tracker