Søg på Google
 
 
 
Du er her:  FORÅR FORSIDE > PÅSKE > SER DU JESUS ?
 
 










Ser du din frelser?

 

Sal. 34,6: ”Se hen til ham og strål af glæde!”

 

I vore salmer og lovsange er der gemt store værdier, som vi kan drage nytte af igen og igen. I Danmark er vi specielt privilegeret med en rig salmeskat. Det må vi glæde os over.

 

Mange salmer er blevet skrevet i trængsel og nød, og har derfor en indre styrke. Andre er blevet skrevet på ”forklarelsens bjerg” og indeholder en overstrømmende glæde.

 

Jeg finder selv trøst i mange af dem. Én af dem bærer titlen ”Ser du din frelser på korset? Den peger på det, som er vor ankerplads: Jesus fuldbragte værk på Golgata. Versene indeholder en stærk appel og er så mættet med indhold, at de kan sige mere end en lang prædiken. Lad os læse versene med bøn i hjertet om, at vi virkelig må få lov til at se vor frelser på korset og stråle af glæde. Jeg kender desværre ikke forfatteren.

 

Ser du din frelser på korset, ser du den kamp han har?

ensom, forladt af alle, ja, af sin egen far.

Det var for vore synder, at han på korset hang,

kun for at frelse verden fra nød og undergang.

 

Kor: O, min kære Jesus, aldrig fatter jeg,

at du kunne lide korsets død for mig.

Tak, at lyset skinner altid klart herfra,

tak for hver, som finder dig på Golgata.

 

Ser du de naglede hænder, ser du hans sides sår?

Se, kære ven, som endnu borte fra Jesus går,

kom med din synd til Jesus, han som dig elsked så,

skynd dig og modtag frelsen, som du i dag kan få.

 

Skal du i Himmelen se ham, se ham som brudgom kær.

Vær da beredt, for dagen synes nu ganske nær.

Alle, som på ham venter, ind gennem døren går,

alle, som her far fundet frelse i Jesu sår.

 

 

 

Kærlig hilsen - og Guds fred

Gert Grube - www.dagens-ord.bibelland.dk

 

 
 
FORSIDENANIMATIONERCLIPARTEVENTYRFERIEFOTOPÅSKEPINSEPENGESØG og FIND
 








eXTReMe Tracker