Du er her:  Jul. Alt til Julen. Jule clipart animationer. Mal tegninger. Julesange  > PLANEN FOR DIG
 
 



 









 



 





Gud kan vende en situation,
som man vender en hånd -
og Guds løfter de holder!

5. Mos.31,6: ”Vær frimodig og stærk, frygt ikke og forfærdes ikke for dem, for Herren din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe eller forlade dig.”

Her har vi et virkelig godt løfte, som Moses giver til det israelitiske folk, da de står på tærsklen til det forjættede land. Indbyggerne vil ikke stå og byde israelitterne velkommen, tværtimod vil de bekæmpe enhver, der søger at sætte sin fodsål der. Men israelitterne har fået et løfte fra Gud gennem Moses, og det løfte siger jo alt: At de skal være frimodige og stærke, at Gud selv, Himlens og jordens skaber, vil gå med dem, ja, han vil ikke slippe og forlade dem. Og med Josua som den udfarende kraft bliver israelitterne ikke gjort til skamme. De fik hele landet, som Gud havde sagt: ”du skal tage deres land i besiddelse”, for dér, hvor Gud sætter sin fod, dér må alle andre bøje sig.

Det samme løfte gælder os. Vi kan også fristes til at blive fyldt med mismod, når vi tænker på de ”landområder, vi har mistet” og ”dem, der skal indtages”.

Fjenden kan stikke en kæp i hjulet på os, men da må vi fylde os med Guds løfte og ”indtage landet”, og vi vil erfare, at Gud kan vende en situation, som man vender en hånd. Men Guds løfter må fylde os med tro. Vi må bryde ud i takkesang og lovsang, fordi Gud i sin store kærlighed har givet sit folk favoritaftaler (løfter) på stribe. ”Takkesang vil altid bane en vej, hvor man vil se Guds frelse.” Salme 50,23.

Troen kan flytte bjerge siger man. Og det er rigtigt. Troen bevæger Guds hånd.

Lad os i dag tro på dette løfte for vort land, for vort kongehus, for os selv og vore kære.

Følger Eders fyrste efter,
stoler på hans stærke arm!
Satan bruger alle kræfter,
fnyser nu i al sin harm;
for os går,
med os står
helten dog som alt formår.
             2. vers af  ”Op, I kristne, ruster Eder! Kristi kæmper, ud på vagt!  J. Falkner

 

 


Søg med Google efter det du ønsker på alle mulige hjemmesider hele internettet

 
Tilpasset søgning

Søg med Google efter det du ønsker på denne hjemmeside  Jul Jul  Alt til Julen

 
Tilpasset søgning
 
 
FORSIDENANIMATIONERJULE CLIPARTDIVERSENYTÅRFOR BØRNJULENS SANGENYTÅRSØG
 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

eXTReMe Tracker
Statistik pr. 23. oktober 2012

 

 

 

 

 

 

 

 


chart.dk

statistik siden 6. december 20
02