Søg på Google
 
 
 
Du er her:  FORÅR FORSIDE > PÅSKE > SKÆRTORSDAG (2)
 
 










                    Sol til Påske, Pinse og Forår  ANDAGT  Sol til Påske, Pinse og Forår
   Det sidste måltid "Nadver" Skærtorsdag    

 

Luk. 22,15: ”Og han sagde til dem: ´Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette påskemåltid med jer, før jeg skal lide´.”

 

Ja, vi vidste det godt, at Jesus står for den fuldkomne kærlighed. I alt, hvad han gjorde, udviste han  stor næstekærlighed, men også dagen før det store påskedrama, viste Jesus sin kærlighed til sin næste.

 

Han fortalte sine disciple, at han hjerteligt længtes efter at spise sammen med dem. Det blev det sidste måltid, de nød sammen, men måltidet kom på en profetisk måde til at række frem i tiden og helt ind i evigheden.

Jesus ville på en helt konkret måde vise sin kærlighed blandt sine venner. Derfor indstiftede han  Den hellige Nadver. Han rakte dem brødet og sagde: ”Dette er mit legeme, som gives for jer, gør dette til ihukommelse af mig.” Dernæst tog han bægeret med vin og sagde: ”Dette er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer. Jesus understregede ved begge handlinger, at det var ”for jer”. Hvilken kærlighed og omsorg for sine disciple. Han ville have, at de skulle opleve Ham på en helt speciel måde.

 

Det samme kan vi i dag få lov til at opleve, når vi går til alters. Jeg kan ikke understrege det nok: ”Gå til alters!” Der er desværre mange kristne, som ikke har opdaget velsignelsen ved det. Ved alteret kan vi få lov til at aflevere alle pjalter hos Jesus, og så få del i alt det han står for. Hvilket bytte! Han er jo livet, han er vejen, han er den gode hyrde, han er menneskekenderen, han er sjælesørgeren. Jo, vi kan trygt lægge alt frem for ham, vel vidende, at han hører hvert et suk.

Under samtalen med Peter efter opstandelsen spurgte Jesus tre gange: ”Elsker du mig?” Sidste gang svarede Peter med en enkel sætning: ”Du kender jo alt.” Denne lille sætning kan vi også bruge ved knæfaldet. Hermed et forslag til en bøn:

Kærlig hilsen - og Guds fred

Gert Grube - www.dagens-ord.bibelland.dk

 

 
 
FORSIDENANIMATIONERCLIPARTEVENTYRFERIEFOTOPÅSKEPINSEPENGESØG og FIND
 








eXTReMe Tracker